Kvoter for kvinder i bestyrelser er problematiske. Men ikke lige så problematiske som konsekvensen ved ikke at indføre dem.
Sådan er jeg – uden begejstring – kommet til at se på det.
”Jamen, Eva, skal bestyrelser ikke bestå af de bedst kvalificerede – uanset køn?”
Jo, i den perfekte verden; den verden, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er valgt på grund af deres egnethed.
Men sådan har verden aldrig set ud, sådan ser verden ikke ud nu, og sådan kommer verden realistisk set aldrig til at se ud.
Selv har jeg været involveret i bestyrelser, hvor samtlige medlemmer var fuldt ud kompetente. Så jeg ved godt, at den slags bestyrelser findes – også i form af ’rene mandebestyrelser’.
Alligevel vil jeg uden vaklen påstå, at ”moderat kompetent med et stærkt netværk” er en fair beskrivelse af en del bestyrelsesmedlemmer.
En uperfekt virkelighed
Virkeligheden er nemlig IKKE, at bestyrelser er sammensat af præcis de mennesker, som er bedst egnede. For godt nok finder du mange ekstraordinært dygtige mennesker ude i bestyrelseslokalerne, men netværkets, og særligt mandenetværkets, betydning… den er ofte helt afgørende.
Hvis vi forsvarer mændenes ret til at beholde deres andel af bestyrelsesposterne, fordi de hver især har gjort sig fagligt fortjent til dem, forsvarer vi altså status quo på falske præmisser.
Så… hvad kan vi gøre bedre – hvis ikke ligefrem godt?
Et midlertidigt kvotesystem kan være med til at sikre, at ekstraordinært dygtige (or ironisk nok også moderat kompetente) kvinder på sigt kan blive en integreret del af de mandlige bestyrelsesnetværk – eller opbygge deres egne.
Indrømmet, det vil ikke løse det generelle problem: At netværksforbindelsen lidt for ofte trumfer kvalifikationerne.
Men det vil – måske – ligestille kvinderne med deres mandlige modstykker.
Går du ind for kvoter?
