Forandringens vinde blæser. En kvotelov om kønsfordelingen i bestyrelser kan snart blive til virkelighed.
I vores søsterland, Norge, har kønskvoter faktisk været en realitet siden 2006. Her skal der sidde mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelseslokalerne i børsnoterede selskaber og offentlige virksomheder.
”Men jeg skal da ikke ind i en bestyrelse på en kvoteordning. Hvorfor skulle jeg det, når nu jeg har kvalifikationerne?” tænker du måske.
Modstanden er forståelig, men hvad er alternativet?
Kvoter kommer jo på tegnebrættet, både i EU-regi og nationalt, fordi kvinder ikke har samme chance for at komme i en bestyrelse som mænd – UANSET individuelle kvalifikationer.
Hvis ligestillingen skal lykkes, kan kvoter være en del af løsningen.
Men de gør det ikke alene.
Kvoter eller status quo?
Vi skal også have de mange dygtige kvinder til at acceptere bestyrelsesposterne, der bliver øremærket til dem – ligesom mange mænd (og en del kvinder) i årenes løb har accepteret en post, som de fik tilbudt, fordi de ”kendte nogen” eller allerede havde en fod indenfor.
Kan det ikke være lige godt eller skidt, om du ender i en bestyrelse, fordi en kvote tilsiger det, eller fordi du engang var en del af et ’old boys-netværk’?
Det mener jeg, selvom det kan virke modstridende at bekæmpe det oprindelige onde med et nyt.
Hvis du ved, at du er kvalificeret og klar til at gøre en lige så stor forskel som nogen anden kandidat… ja, hvorfor skulle du så afstå fra muligheden – uanset hvordan den er opstået?
Mænd – dygtige og udygtige – har altid haft en unfair fordel, når bestyrelsesposterne skulle fordeles, og derfor er kvoterne det mindste onde imellem… nå ja, kvoter og status quo.
Hvis kvoterne kommer, vil jeg sige:
Grib din chance, indtag din plads og bevis dit værd på egne præmisser – uanset dit køn.
