Er familieforummet kun for familievirksomhedens aktionærer?

Man kan godt forestille sig situationer, hvor ikke alle i ejerfamilien, bør få indflydelse på familievirksomhedens drift.

Udvikler diskussioner i den store familie sig for eksempel ofte til skænderier, og har velmente bidrag det med at tage form af utidig indblanding, ja så kan det være bedst at ’hegne virksomheden ind’, så kun aktionærerne, bestyrelsen og direktionen reelt har noget at skulle have sagt.

MEN, for der er et stort men …

Selv hvis de potentielle arvtagere i ejerfamilien ikke har noget formelt ejerskab, er det en klar fordel at inddrage dem i virksomheden så tidligt som muligt, blandt andet for at lægge grunden til deres fremtid i (eller udenfor) den.

Faktisk bør familieforummet som udgangspunkt rumme alle fra ejerfamilien, som har en nu- eller fremtidig interesse i, hvad der sker med familievirksomheden.

Kan det på den korte bane ende med at blive en belastning for de involverede parter? Ja. Men det behøver faktisk ikke være en dårlig ting!

For det er bedre, at eventuelle samarbejdsvanskeligheder opstår i familieforummet, længe inden næste generation opnår ejerskab, og måske indtræder i bestyrelsen eller den daglige ledelse.

På den måde kan familien udvikle samarbejdet i et forum med en rådgivende funktion, hvor alvorlige gnidninger familiemedlemmerne imellem kan håndteres, uden at de får direkte konsekvenser for familievirksomhedens drift.

Kontakt mig helt uforpligtende for at høre, hvordan en rådgiver kan hjælpe med at skabe rammerne om et velfungerende familieforum – og styrke ejerfamiliens gensidige relationer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og få løbende informationer & nyheder
Se også disse indlæg
Eva Fischer Hansen

Eva Fischer Hansen

Hendes dybe indsigt, men alligevel praktiske rådgivning, bringer nyt håb og fornyelse til de mennesker, der arbejder for familie- eller stifter-ejede virksomheder

Mere om Eva